Dramatiker Joan Rang Christensen skriver:
Jeg er opvokset i Korsør. Ud af en befolkning på ca. 21.000, var vi 7 med hudfarve. Der var min søster og jeg, Mette og Thomas ude fra den anden ende af byen, de var også fra Korea, så var der en negerdame og to børn fra Columbia. Senere kom der lidt flere, men det var et hvidt samfund. Man var anderledes. Og der var rigtig meget racisme i Korsør. Da jeg blev teenager, brød jeg mig ikke om at gå i byen i Korsør og gjorde det ikke ret meget, fordi jeg altid fik racistiske kommentarer med på vejen. Det er jo også et af de steder, hvor der er rigtig mange, der stemmer på DF.
Fordi alle de andre i byen var hvide, så var det svært for mig at få et naturligt forhold til mit udseende. Det hjalp mig selvfølgelig at min søster også er adopteret. Men ude i samfundet var det anderledes. Det var jo skønt for mig, da jeg flyttede til Nørrebro i København og ligesom bare kunne være på gaden uden at føle mig anderledes. Jeg føler at jeg har noget til fælles med nogle af de indvandrergrupper, som bor på Nørrebro, fordi jeg ved, hvad det vil sige at være og føle sig dansk og samtidig se anderledes ud end gennemsnittet. Jeg har aldrig nogensinde følt mig utryg ved at gå forbi en gruppe indvandrerdrenge på Nørrebrogade. Jeg er aldrig blevet råbt af på Nørrebro.
Sunday, December 9, 2007
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment