Dramatiker Joan Rang Christensen skriver:
Men at adoptere er ikke en tab og vind situation. Man kan ikke sige at det entydigt er godt eller dårligt. Der er nogle problemstillinger, som der er behov for, at man bruger meget mere tid på at sætte sig ind i. Og der er stadig behov for at følge op på de adoptioner vi - Danmark – foretog i 60’erne og 70’erne. De børn er blevet voksne nu, hvordan er deres liv blevet? Har det haft nogen afgørende indflydelse af de er adopterede og på hvilke måde? Er der noget vi kan gøre bedre? I sommer blev der afholdt en international konference for adopterede; Gathering 2007. I det meget frugtbare og åbne diskussionsforum er der også mennesker, som er imod adoption, og som kæmper for at det skal stoppe. Blandt andet ud fra et psykologisk motiv – at de personlige, psykiske omkostninger er for store. Graden af depression og den slags er f.eks. større end bland adopterede end ikke-adopterede. Men også ud fra et socio-politisk synspunkt, som handler om, at adoption ligger i forlængelse af kolonialisme. Det er hovedargumentet.
Wednesday, February 13, 2008
Subscribe to:
Post Comments (Atom)
No comments:
Post a Comment